Virksomhedsansvar

Kerstin Florians engagement i sundhed og velvære omfatter både vores partnere, kunder, medarbejdere og familie såvel som det miljø, vi alle lever i.

 

BÆREDYGTIGHED
Vi er opmærksomme på vores miljøpåvirkning i alle faser af vores arbejde og fokuserer på genvinding, CO2-neutralitet og konservering, som er højeste prioritet. Vi er bevidste om hvert trin i processerne, lige fra valg af ingredienser, produktionsprocesser, emballage, trykkemetoder til kontordrift med klimakontrol og miljøvenlige belysningssystemer. Vores miljø- og kvalitetspolitik er en integreret del af vores virksomhed, og vi er engagerede i langsigtede, bæredygtige metoder, som er miljømæssigt forsvarlige. Vores engagement i dette princip har resulteret i, at KFI Spa Management AB siden 2010 har været miljø- og kvalitetscertificeret i henhold til ISO 14001 og 9001. Derudover støtter vi udvalgte organisationer, som fremmer en sundere og mere bæredygtig verden.

Vi tilbyder lige nu et stort antal ansigts- og kropsprodukter emballeret i miljøvenlige, sukkerrørsbaserede tuber, og vi ser det som en selvfølge at bruge fornybare ressourcer i vores produktion, når det er muligt.

Læs mere om vores miljø- og kvalitetspolitik »


SIKKERHED
Vi eftersøger og indkøber effektive ingredienser af højeste kvalitet, som er globalt kompatible, og vi benytter os af sikre fremstillingsprocesser. Vi tester og forbedrer regelmæssigt vores produkter efter de seneste forskningsresultater og ved hjælp af den nyeste teknologi for på den måde at sørge for, at de er sikre, rene og effektive, samtidig med at de bevarer ingrediensernes naturlige egenskaber.

Læs mere om ingredienserne i vores produkter »


VELGØRENHED
At give tilbage til det globale samfund, vi er en del af, gør os til bedre verdensborgere. Vi er stolte over og engagerede i at sprede ikke bare budskabet, men også at give tilbage helt konkret med bidrag og støtte til Green Spa Network, Global Wellness Day, Look Good Feel Better, National Breast Cancer Foundation, lokale træplantningsinitiativer og virksomheder, som engagerer sig i at rengøre strande som fx Adopt-A-Beach. Vi er stolte over fortsat at være sponsor for WeForest, et globalt projekt, der sikrer genplantning af skove forskellige steder i verden, hvilket forbedrer miljøet markant. Og sidst, men ikke mindst, er vi stolte over det gode initiativ Charlene Florian Forest, en frodig, iltskabende skov med 2.000 træer, som blev plantet i Tyrkiet til minde om Kerstin Florian.

Læs mere om vores samarbejder »